- Technical University of Denmark Denmark
Hvordan bør fremtidens boliger, kontorer og bygninger indrettes, så større robusthed opnås ift. COVID-19 og kommende pandemier? Dette har bl.a. medicinere fra Statens Seruminstitut, ventilationsteknikere og arkitekter undersøgt. Håbet er at dette projekt fremadrettet vil danne grundlag for videre forskning og indsatser for at vores bygninger og fremtidige byggerier bliver sundere, bedre og med væsentlig reduceret smitte risiko imellem mennesker. Denne rapport er kommet til, ved et stærkt samarbejde mellem ildsjæle indenfor medicin, ventilation og arkitektur. Inden projektet fik den fornødne økonomiske støtte og blev igangsat, er der udført et stort forarbejde. Dette forarbejde blev opstartet umiddelbart efter vores Statsminister lukkede Danmark ned den 11. marts 2020. Hen over foråret og sommeren 2020 blev projektopgaven defineret og sent efterår 2020 kunne projektarbejdet opstartes, da den nødvendige finansiering blev tilvejebragt. Rapporten er opdelt i 5 tekniske dele, som alle kan læses individuelt. De omhandler medicinske-, arkitekt-, ventilations- og drift og vedligeholdsperspektiverne for begrænsning af smittespredning i bygninger samt en rapport del der omhandler målemetoder.Rapporten er til sidst samlet et mere populistisk skrevet Resumé, som tager udgangspunkt i de vigtigste punkter fra de tekniske dele af rapporten. Sluttelig er der udarbejdet en konklusion. Resumé og konklusion findes i Del 6 og 7.Inden rapporten blev færdigskrevet, blev der afholdt en konsensuskonference med udvalgte deltagere, rapporten fra denne konference findes i Del 8 – bilag 1.