• COVID-19
• Publicationsclose
• Research dataclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• Restricted close
• Danish close
• VBN close

During the recent pandemic, new risk-related understandings of 'distance' have emerged and been embedded in the contextual configurations of shared, public spaces (Katila et al. 2020; Mondada et al. 2020). Indeed, across the world, various creative and culturally anchored measurement systems (see Sacks 1992) have been implemented to indicate a safe distance, e.g., one or two meters, the length of a kangaroo, a cow, a baby elephant, etc. (see Barry and Keane 2021 for more examples). Though, these new standards, including general confusion about whether they are guidelines, rules, directives, or something else, give rise to questions about how members, then, go about making their embodied practices "visible-and-reportable-for-all-practical-purposes", as those of a competent member without drawing attention to such membership competencies as anything out of the ordinary (Garfinkel 1967; Sacks 1984). The paper reports on the ongoing qualitative research project Travelling Together (2021-2023), and our data excerpts are from a 360-degree video collection of observable and reportable, pandemic-specific practices of people riding intercity trains in Northern Jutland, Denmark. It uses ethnomethodology and conversation analysis to explore in detail the specifics of how public transport users make sense of the strangeness of COVID-19 mobilities by adapting ad hoc new courses of (inter)action to their already existing, taken-for-granted travelling practices. We draw on insights from Foucault's (2010/1082-1983) studies of governmentality as we approach risk governance as constituted, maintained, and challenged in and through passengers’ work of establishing their train travelling practices as reasonable and appropriate for all practical purposes.The aim of this paper is then not to check if public transport users comply with pandemic-specific risk communication or not, but to consider 1) what 'appropriate distance' consist of as it is continually articulated and sustained as a materially and socially contexed members' phenomenon, and 2) how we can study the lived orderliness of risk governance practices as these become "progressively witnessable-and-discourse-able" (Garfinkel et al. 1981)?

Dette pilotprojekt har undersøgt, hvordan boliglivet forandrer sig, når arbejdet bliver en større del af hjemmelivet – sådan som det har været tilfældet for mange danskere under og efter covid-19 pandemien. Projektet har sat fokus på, hvilken konsekvens det har for boligens indretning, dets rumlige organisering, brug og rolle, og hvilket effekter det har for lokalsamfundet, at være mere derhjemme – for at arbejde.

De økonomiske, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af at lukke store dele af det danske samfund ned i marts 2020, som følge af Covid-19 pandemien, har været genstand for stor opmærksomhed. I denne artikel sætter vi spot på et mindre belyst aspekt af den tidlige fase af covid-19 pandemien i Danmark: Den første genåbningsfase tilbage i april 2020, hvor de mindste børn i daginstitutioner og skoler (0.-5. klasse) som nogle af de første blev ’sendt’ tilbage ud i samfundet igen. Som led i den tidlige genåbning blev det fra de offentlige myndigheders side kraftigt anbefalet, at forældrene skulle sende børnene tilbage i skole. Det satte mange forældre i et svært dilemma mellem af lade ængsteligheden styre/håndtere risici på egne børns vegne eller følge myndighedernes retningslinjer. På baggrund af en kontrastering af forældre i asylsystemet uden opholdstilladelse med majoritetsforældre med middelklassebaggrund finder artiklen, at ikke alle forældre befandt sig i ’den samme båd’. Sidstnævnte var i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer og autonomi til at modsætte sig myndighedernes retningslinjer, mens forældre med asylbaggrund befandt sig i en meget mere udsat position.

Baggrunden for rapporten ”Sammen om fremtidig forretning og overlevelse” eroverordnet set de udfordringer, som Covid-19 krisen har stillet – og fortsat stiller –turismesektoren overfor, såvel globalt og som lokalt i forhold til Turisthus Nordsomkring 300 medlemsvirksomheder. Covid-19 krisen har blandt andet betydet, atmange virksomheder og destinationer har taget initiativ til at øge deres markedsførings og salgsindsats. Kampen om turisterne er blevet skærpet, og det gælder især på det digitale område. Og netop digitalisering, herunder digital markedsføring og digitalt salg, er generelt er en stor udfordring for mikro, små og mellemstore turismevirksomheder (Kvistgaard & Hird, 2018, 2019 og Kvistgaard, Hird & Haslam, 2021). Det er netop denne type turismevirksomheder, der udgør Turisthus Nords medlemmer. Der er tale om en gruppe af virksomheder med et generelt lavt niveau af digital modenhed.Indeværende rapport er resultatet af et samarbejde mellem turisme- og oplevelses–forskerne Peter Kvistgaard og John Hird, Aalborg Universitet og Turisthus Nord.Turisthus Nord har ønsket et uvildigt samarbejde med Aalborg Universitet for at fåbelyst arbejdet med den nye digitale bookingplatform på baggrund af videnskabeligeundersøgelser af turismevirksomheders digitale modenhed.Rapporten indeholder 10 læringspunkter samt en perspektivering i forhold til arbejdet med digitalisering i dansk turisme på destinationsniveau.

Projektet undersøger hvordan corona-perioden påvirker arbejdslivet og den mentale sundhed for udvalgte faggrupper på det danske arbejdsmarked (sygeplejersker, butiksansatte, skolelærere, advokater/ejendomsmæglere/revisorer og hotel- og restaurationsansatte). I denne anden rapport fra projekt undersøger vi arbejdslivet med corona, dvs. perioden imellem de to store nedlukninger, hvor de fleste faggrupper vendte tilbage til deres arbejdspladser.