Advanced search in Research products
Research products
arrow_drop_down
Searching FieldsTerms
Any field
arrow_drop_down
includes
arrow_drop_down
Include:
The following results are related to COVID-19. Are you interested to view more results? Visit OpenAIRE - Explore.
1 Research products, page 1 of 1

  • COVID-19
  • Publications
  • Research data
  • Other research products
  • 2022-2022
  • Restricted
  • English
  • Copenhagen University Research Information System
  • COVID-19

Date (most recent)
arrow_drop_down
  • Restricted English
    Authors: 
    Bagger, Christoffer;
    Country: Denmark

    Denne ph.d.-afhandling består af en indledende rammetekst (”kappe”) og fem forskningsartikler. Emnet for denne afhandling er grænsen og skæringspunktet mellem arbejde og ikke-arbejde, det personlige og det professionelle. Fokus i denne afhandling er på sociale medier, og mere specifikt enterprise sociale medier (ESM). Det empiriske emne er det ESM’et Workplace fra Meta (førWorkplace fra Facebook). Det forskningsspørgsmål, der ligger til grund for denne afhandling, er, hvordan brugen og fortolkningen af virksomhedens sociale medier komplicerer grænsen mellem det personlige og det professionelle, eller arbejde og ikke-arbejde.”Kappen” består af en kort ouverture og fem kapitler. I ouverturen antyder jegafhandlingens temaer gennem analysen af en personlig anekdote. I det første egentlige kapitel introducerer jeg problemområdet (grænsen mellem arbejde og ikke-arbejde og den rolle medier har i at forme denne grænse), forskningscasen (Workplace from Meta) og forskningsspørgsmålene. I andet kapitel giver jeg et overblik over både arbejde og sociale medier som kontekster for sig selv. I samme kapitel skitserer jeg, hvordan den hidtil gensidige mangel på interesse mellem medievidenskab og studier af arbejdslivet efterlader virksomheders sociale medier i et mellemområde mellem discipliner. I det tredje kapitel skitserer jeg de forskningsmetoder, der ligger til grund for de empiriskeforskningsartikler i dette projekt. Denne metode er inspireret af mediereceptionsstudier og søger at forstå, hvordan et udvalg af empiriske brugere (n=28) fortolker og bruger Workplace from Meta gennem kvalitative interviews. I det fjerde kapitel af rammeteksten diskuterer jeg resultaterne af dette forskningsprojekt og fremhæver, hvordan Workplace from Meta indtager et mellemrum mellem arbejde og ikke-arbejde, idet det er et medie for den professionelle kontekst, som er stærkt afhængig af fortrolighed. med sociale medier fra det personlige liv. Jeg afslutter dette kapitel med at foreslå, hvordandette skal informere fremtidig forskning. I femte og sidste kapitel opsummerer jeg konklusionerne af det overordnede forskningsprojekt.I den første forskningsartikel, med titlen "Social Media and Work: A Framework of Eight Intersections" (udgivet i International Journal of Communication) præsenterer jeg en gennemgang af områder i den eksisterende forskning, hvor sociale medier og arbejde overlapper. Efter at have afgrænset de to begreber "sociale medier" og "arbejde", skitserer jeg 8 konceptualiseringer, derbeskriver forskellige typer af skæringspunkter mellem disse to domæner: (1) sociale medier før arbejde, (2) sociale medier i stedet for arbejde, (3) sociale medier til arbejdsformål, (4) sociale medier om arbejde, (5) sociale medier som arbejde, (6) sociale medier under arbejde, (7) arbejde for sociale medierog (8) sociale medier efter arbejde. Jeg fortsætter med at diskutere, hvordan disse forskellige konceptualiseringer kan give anledning til (empiriske) forskelle i, hvordan individer oplever sociale medier og arbejder, og hvordan de to temaer giver forskellige analytiske fokuspunkter. Jeg slutter af med en konklusion om, hvordan forskning bør sensibiliseres over for en verden af post-sociale medier.I den anden forskningsartikel, med titlen "Digital Disconnection Research in Review: What, How and Who?" (Sendt til fagfællebedømmelse), gennemgår jeg hvor modreaktionen mod digitale medier har manifesteret sig i hverdagens praksis med digital afkobling (”digital disconnection”) eller bevidst ikke-brug af medier. Denne artikel søger at skabe et overblik over det sidste årti afempirisk afbrydelsesforskning og spore både dens overordnede tendenser og dens grænser. Dette sker gennem en analyse af 346 empiriske undersøgelser om digital afkobling. I denne artikels formål er forskning om digital afkobling defineret af en forskningsetos, der ikke ser handlingen med ikke-brug afmedier eller begrænset mediebrug som noget, der skal afhjælpes. I gennemgangen har forskningens typiske interesse været at studere relativt unge og individualiserede agenters afbrydelse af sociale medier, en afkobling som ofte er midlertidig eller delvis. Derfor overvejer artiklens diskussionsdel muligheden for, at åbenheden i digitale afkoblingsstudier kan strække sig yderligere, med særlig vægt på strukturer og sammenhænge, hvor afbrydelse ikke kun kan problematiseres af imperativerne om "altid på" kommunikation, specifikt i arbejdslivet.I den tredje forskningsartikel, med titlen "Professional, Transmedia Selves: Finding a Place for Enterprise Social Media" (indsendt til fagfællebedømmelse), antager jeg et udvidet syn på transmedieteori for at argumentere for, hvordan enterprise sociale medier (ESM), og især Workplace from Meta, faciliterer en mulighed for digital selvpræsentation. Argumentet er, at almindelige brugerenu er castet i rollen som transmedieproducenter, som skal finde ud af, hvilket unikt bidrag ESM kan give. Kapitlet fortsætter derefter med at skitsere tre individuelle casestudier af, hvordan integrationen af ESM’et Workplace fra Facebook kan udvikle sig. De forskellige cases illustrerer, hvordan overvejelserom både selvpromovering, medborgerskab på arbejdspladsen eller brug af ESM's legende funktioner både kan tilskynde til brug og i sidste ende marginalisere mediet i arbejderens personlige transmedieøkologi.I den fjerde forskningsartikel, med titlen "Overcoming Forced Disconnection:Disentangling the Professional and the Personal in Pandemic Times" (udgivet i antologien Reckoning with Social Media, red. Aleena Chia, Ana Jorge og Tero Karppi), medforfattet med Stine Lomborg , vender jeg mig imod spørgsmålet om, hvilken rolle Workplace spiller, når arbejdspladsen forsvinder. Ved at analysere de interviews, der blev gennemført under det første højdepunkt af COVID-19 pandemien, undersøger vi, hvilken rolle Workplace menes at spille under de på det tidspunkt ekstraordinære omstændigheder, som nedlukningen medførte. Her tyder beviserne på, at Workplaces fatiske kommunikative muligheder var sekundære i forhold til mere "levende" kommunikationsformer.Derudover repræsenterede COVID-19-lockdowns et tydeligt eksempel på arbejde, der migrerede ind i domænet af de personlige, potentielt eroderende tidsmæssige, rumlige og sociale grænser undervejs. Under disse mstændigheder var Workplace ikke blot et medie, der var "vandret" fra det personlige tildet professionelle liv. Det professionelle liv var nu uundgåeligt kastet sig ind i det personlige. Ud over at give flere eksempler på forhandlingerne om, hvilken form for kommunikation Workplace skal fremme, illustrerer denne artikel også vanskeligheden ved at stole på dette medie for fællesskab på arbejdspladsen, især under omstændigheder, hvor arbejdslivet blev særligt afhængig af digitale medier. I den femte og sidste forskningsartikel med titlen " An organisational cultivation of digital resignation? Enterprise social media, privacy, and autonomy” (udgivet i Nordicom Review 42(s4)), diskuterer jeg, hvordan enterprise sociale medier (ESM) stort set er blevet ignoreret i diskussioner om dataficeringspraksisser på sociale medieplatforme. Jeg præsenterer et første skridt i retning af at udfyldedette forskningshul. Mit forskningsspørgsmål i denne artikel vedrører, hvordan medarbejdere i virksomheder, der bruger ESM’et Workplace fra Facebook, føler, at implementeringen af denne særlige platform relaterer sig til deres potentielle kampe for digitalt privatliv og segmentering af arbejdsliv. Metodisk udforsker jeg dette gennem en kvalitativ interviewundersøgelse af 21 danske vidensarbejdere i forskellige organisationer, der anvender Workplace from Meta. Artiklens centrale analytiske forslag er, at interviewpersonerne udtrykker en "digital resignation" over for implementeringen af ESM. I modsætning til tidligere diskussioner kan denne fratræden ikke kun opfattes som "virksomhedsdyrket"af tredjeparter, men skal også betragtes som "organisatorisk dyrket" af de organisationer, folk arbejder for. Undersøgelsen foreslår, at dataficerings-orienterede mediestudier bør overveje organisatoriske sammenhænge.

Advanced search in Research products
Research products
arrow_drop_down
Searching FieldsTerms
Any field
arrow_drop_down
includes
arrow_drop_down
Include:
The following results are related to COVID-19. Are you interested to view more results? Visit OpenAIRE - Explore.
1 Research products, page 1 of 1
  • Restricted English
    Authors: 
    Bagger, Christoffer;
    Country: Denmark

    Denne ph.d.-afhandling består af en indledende rammetekst (”kappe”) og fem forskningsartikler. Emnet for denne afhandling er grænsen og skæringspunktet mellem arbejde og ikke-arbejde, det personlige og det professionelle. Fokus i denne afhandling er på sociale medier, og mere specifikt enterprise sociale medier (ESM). Det empiriske emne er det ESM’et Workplace fra Meta (førWorkplace fra Facebook). Det forskningsspørgsmål, der ligger til grund for denne afhandling, er, hvordan brugen og fortolkningen af virksomhedens sociale medier komplicerer grænsen mellem det personlige og det professionelle, eller arbejde og ikke-arbejde.”Kappen” består af en kort ouverture og fem kapitler. I ouverturen antyder jegafhandlingens temaer gennem analysen af en personlig anekdote. I det første egentlige kapitel introducerer jeg problemområdet (grænsen mellem arbejde og ikke-arbejde og den rolle medier har i at forme denne grænse), forskningscasen (Workplace from Meta) og forskningsspørgsmålene. I andet kapitel giver jeg et overblik over både arbejde og sociale medier som kontekster for sig selv. I samme kapitel skitserer jeg, hvordan den hidtil gensidige mangel på interesse mellem medievidenskab og studier af arbejdslivet efterlader virksomheders sociale medier i et mellemområde mellem discipliner. I det tredje kapitel skitserer jeg de forskningsmetoder, der ligger til grund for de empiriskeforskningsartikler i dette projekt. Denne metode er inspireret af mediereceptionsstudier og søger at forstå, hvordan et udvalg af empiriske brugere (n=28) fortolker og bruger Workplace from Meta gennem kvalitative interviews. I det fjerde kapitel af rammeteksten diskuterer jeg resultaterne af dette forskningsprojekt og fremhæver, hvordan Workplace from Meta indtager et mellemrum mellem arbejde og ikke-arbejde, idet det er et medie for den professionelle kontekst, som er stærkt afhængig af fortrolighed. med sociale medier fra det personlige liv. Jeg afslutter dette kapitel med at foreslå, hvordandette skal informere fremtidig forskning. I femte og sidste kapitel opsummerer jeg konklusionerne af det overordnede forskningsprojekt.I den første forskningsartikel, med titlen "Social Media and Work: A Framework of Eight Intersections" (udgivet i International Journal of Communication) præsenterer jeg en gennemgang af områder i den eksisterende forskning, hvor sociale medier og arbejde overlapper. Efter at have afgrænset de to begreber "sociale medier" og "arbejde", skitserer jeg 8 konceptualiseringer, derbeskriver forskellige typer af skæringspunkter mellem disse to domæner: (1) sociale medier før arbejde, (2) sociale medier i stedet for arbejde, (3) sociale medier til arbejdsformål, (4) sociale medier om arbejde, (5) sociale medier som arbejde, (6) sociale medier under arbejde, (7) arbejde for sociale medierog (8) sociale medier efter arbejde. Jeg fortsætter med at diskutere, hvordan disse forskellige konceptualiseringer kan give anledning til (empiriske) forskelle i, hvordan individer oplever sociale medier og arbejder, og hvordan de to temaer giver forskellige analytiske fokuspunkter. Jeg slutter af med en konklusion om, hvordan forskning bør sensibiliseres over for en verden af post-sociale medier.I den anden forskningsartikel, med titlen "Digital Disconnection Research in Review: What, How and Who?" (Sendt til fagfællebedømmelse), gennemgår jeg hvor modreaktionen mod digitale medier har manifesteret sig i hverdagens praksis med digital afkobling (”digital disconnection”) eller bevidst ikke-brug af medier. Denne artikel søger at skabe et overblik over det sidste årti afempirisk afbrydelsesforskning og spore både dens overordnede tendenser og dens grænser. Dette sker gennem en analyse af 346 empiriske undersøgelser om digital afkobling. I denne artikels formål er forskning om digital afkobling defineret af en forskningsetos, der ikke ser handlingen med ikke-brug afmedier eller begrænset mediebrug som noget, der skal afhjælpes. I gennemgangen har forskningens typiske interesse været at studere relativt unge og individualiserede agenters afbrydelse af sociale medier, en afkobling som ofte er midlertidig eller delvis. Derfor overvejer artiklens diskussionsdel muligheden for, at åbenheden i digitale afkoblingsstudier kan strække sig yderligere, med særlig vægt på strukturer og sammenhænge, hvor afbrydelse ikke kun kan problematiseres af imperativerne om "altid på" kommunikation, specifikt i arbejdslivet.I den tredje forskningsartikel, med titlen "Professional, Transmedia Selves: Finding a Place for Enterprise Social Media" (indsendt til fagfællebedømmelse), antager jeg et udvidet syn på transmedieteori for at argumentere for, hvordan enterprise sociale medier (ESM), og især Workplace from Meta, faciliterer en mulighed for digital selvpræsentation. Argumentet er, at almindelige brugerenu er castet i rollen som transmedieproducenter, som skal finde ud af, hvilket unikt bidrag ESM kan give. Kapitlet fortsætter derefter med at skitsere tre individuelle casestudier af, hvordan integrationen af ESM’et Workplace fra Facebook kan udvikle sig. De forskellige cases illustrerer, hvordan overvejelserom både selvpromovering, medborgerskab på arbejdspladsen eller brug af ESM's legende funktioner både kan tilskynde til brug og i sidste ende marginalisere mediet i arbejderens personlige transmedieøkologi.I den fjerde forskningsartikel, med titlen "Overcoming Forced Disconnection:Disentangling the Professional and the Personal in Pandemic Times" (udgivet i antologien Reckoning with Social Media, red. Aleena Chia, Ana Jorge og Tero Karppi), medforfattet med Stine Lomborg , vender jeg mig imod spørgsmålet om, hvilken rolle Workplace spiller, når arbejdspladsen forsvinder. Ved at analysere de interviews, der blev gennemført under det første højdepunkt af COVID-19 pandemien, undersøger vi, hvilken rolle Workplace menes at spille under de på det tidspunkt ekstraordinære omstændigheder, som nedlukningen medførte. Her tyder beviserne på, at Workplaces fatiske kommunikative muligheder var sekundære i forhold til mere "levende" kommunikationsformer.Derudover repræsenterede COVID-19-lockdowns et tydeligt eksempel på arbejde, der migrerede ind i domænet af de personlige, potentielt eroderende tidsmæssige, rumlige og sociale grænser undervejs. Under disse mstændigheder var Workplace ikke blot et medie, der var "vandret" fra det personlige tildet professionelle liv. Det professionelle liv var nu uundgåeligt kastet sig ind i det personlige. Ud over at give flere eksempler på forhandlingerne om, hvilken form for kommunikation Workplace skal fremme, illustrerer denne artikel også vanskeligheden ved at stole på dette medie for fællesskab på arbejdspladsen, især under omstændigheder, hvor arbejdslivet blev særligt afhængig af digitale medier. I den femte og sidste forskningsartikel med titlen " An organisational cultivation of digital resignation? Enterprise social media, privacy, and autonomy” (udgivet i Nordicom Review 42(s4)), diskuterer jeg, hvordan enterprise sociale medier (ESM) stort set er blevet ignoreret i diskussioner om dataficeringspraksisser på sociale medieplatforme. Jeg præsenterer et første skridt i retning af at udfyldedette forskningshul. Mit forskningsspørgsmål i denne artikel vedrører, hvordan medarbejdere i virksomheder, der bruger ESM’et Workplace fra Facebook, føler, at implementeringen af denne særlige platform relaterer sig til deres potentielle kampe for digitalt privatliv og segmentering af arbejdsliv. Metodisk udforsker jeg dette gennem en kvalitativ interviewundersøgelse af 21 danske vidensarbejdere i forskellige organisationer, der anvender Workplace from Meta. Artiklens centrale analytiske forslag er, at interviewpersonerne udtrykker en "digital resignation" over for implementeringen af ESM. I modsætning til tidligere diskussioner kan denne fratræden ikke kun opfattes som "virksomhedsdyrket"af tredjeparter, men skal også betragtes som "organisatorisk dyrket" af de organisationer, folk arbejder for. Undersøgelsen foreslår, at dataficerings-orienterede mediestudier bør overveje organisatoriske sammenhænge.