• COVID-19
• Publicationsclose
• Research dataclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• Restricted close
• Danish close
• VBN close

Via en række empiriske og teoretiske nedslag belyser dette kapitel mønstre, tendenser og dynamikker af CoVID19 i et kønsperspektiv; herunder på de kønnede forskelle i sygdomsstatistikker, sundhedsadfærd, arbejdsmarked, familieliv, mental trivsel, vold, samt lederskab og krisehåndtering. Ærindet med kapitlet er ved hjælp af indsigter fra kønssociologien at illustrere, forklare og diskutere, hvordan denne virus på en lang række områder har haft forskellige udfald og konsekvenser for henholdsvis mænd og kvinder. Kapitlet har det udgangspunkt, at netop et kønsperspektiv på pandemien tilbyder ’en prisme’, som vi ikke bør overse; en prisme som både kan give os vigtige indsigter i, hvad køn og kønsnormer betyder i nuværende samfund samt hvor robust den nordiske ligestillingsudvikling egentlig er, men også om kriseberedskab og samfundsmæssige konsekvenser, som vil være nyttige at kende til, hvis samfundet igen kommer under et lignende pres ved fremtidige epidemier.

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig.Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

Projektet undersøger hvordan corona-perioden påvirker arbejdslivet og den mentale sundhed for udvalgte faggrupper på det danske arbejdsmarked (sygeplejersker, butiksansatte, skolelærere, advokater/ejendomsmæglere/revisorer og hotel- og restaurationsansatte). I denne anden rapport fra projekt undersøger vi arbejdslivet med corona, dvs. perioden imellem de to store nedlukninger, hvor de fleste faggrupper vendte tilbage til deres arbejdspladser.

En kortlægning og analyse af hvordan Corona-nedlukningen i foråret 2020 har påvirket arbejdslivet og den mentale sundhed for udearbejdende (sygeplejersker og ansatte i dagligvarebutikker), hjemmearbejdende (skolelærere og advokater/revisorer m.v.) og hjemsendte (hotel- og restaurationsansatte).

COVID-19 pandemien ændrede i foråret 2020 pludseligt hverdagen for uddannelsesinstitutioner verden over og krævede hurtig omstilling og implementering af nye digitale løsninger så undervisning kunne fortsætte på trods af restriktioner, der umuliggjorde det fysiske fremmøde. Denne undersøgelse er gennemført i regi af PBL Digital og afrapporterer underviseres og studerendes oplevelse af omlægning fra normale fysiske rammer for undervisnings- og studieaktiviteter til digitale rammer på tværs af Aalborg Universitet under den fysiske nedlukning i foråret 2020 og den delvise genåbning i efteråret 2020, samt nyttige erfaringer og perspektiver på digitalt understøttet læring på AAU fremadrettet.Undersøgelsen, som er udarbejdet i perioden september 2020 - januar 2021, er baseret på 22 fokusgruppeinterview med undervisere (15) og studerende (7), bredt repræsenteret på tværs af alle hovedområder. Dataene er efterfølgende blevet transskriberet, kodet og analyseret ved brug af tematisk analyse med udgangspunkt i følgende tematikker:• Digital undervisning (herunder omfang af brugen af digitale løsninger til understøttelse af undervisning og øvrige studieaktiviteter inkl. eksamen, samt vurdering af læringsudbytte)• PBL-modellen’s agilitet, herunder vejledning og de studerendes aktive læring• Ressourcer og ressourceforbrug ifm. omlægning til digital undervisning• Trivsel, motivation og identitet, herunder sociale relationers betydning for læringsudbytteRapporten indeholder endvidere perspektiver på hybriditet i fremtidens PBL-model på Aalborg Universitet.

Statens Serum Institut har sammen med en ekspertgruppe udarbejdet flere rapporter med matematisk modellering af COVID-19 smittespredning og sygehusbelastning. I lang tid var modellerne (beregninger, kildekode og data) ikke åbne, men i starten af marts blev en del frigivet. Torben Tvedebrink og Mikkel Meyer Andersen har downloadet koden og data og kigget nærmere på modellen.