• COVID-19
• Publicationsclose
• 2018-2022close
• Danish close
• PURE Aarhus University close
• Theses@asb close
• COVID-19 close

Nedlukningen af det danske samfund i foråret 2020 medførte drastiske ændringer af hverdagen for børnefamilier, der nu skulle balancere skole, arbejde og familieliv på én gang inden for hjemmets fysiske rammer. Nye rutiner, roller og samværsformer skulle opbygges, mens opgaver og forpligtelser over for det omgivende samfund stadig skulle indfries. Ændrede forhold omkring smitterisiko og social kontakt skulle omstættes til nye tanke- og handlemønstre. Med afsæt i kvalitative interviews, videodagbøger, fotos og tekster produceret blandt 50 familier fra hele Danmark i april og maj 2020 udforsker vi i denne artikel, hvordan børn, unge og forældre reagerede og organiserede sig under den tidlige nedlukning af det danske samfund. Det er slående hvor mange fotos af hjemmelavede skemaer for familiemedlemmers forskellige aktiviteter, vi har fået tilsendt. Vi vil i vores analyser tage afsæt i disse skemaer, idet de udgør en interessant kobling af materielle, temporale, sociale og moralske dimensioner af familiers hverdagsliv og organisering under nedlukningen. Inspireret af hverdagslivsorienteret familieforskning (Dannesboe 2016; Kousholt 2011; Winther et al 2014) og antropologiske studier af moralske dannelsesprocesser (Mattingly 2014; Mattingly et al 2018) diskuterer vi, hvordan familielivet konkret ændres og praktiseres i mødet med omskiftelige livsvilkår og øget uvished – og hvordan nye fortolkninger af familien, dens betydning og muligheder opstår i takt med samfundets gennemgribende forandringer. Hermed understreger vi forandring og bevægelser i de måder, familielivet praktiseres på, såvel som familielivets kulturelle og historiske forankring (Davidoff 2012; Gillis 1996, Morgan 1996, 2011; Smart & Neale 1999).

Artiklen undersøger universitetsadjunkter og postdocs inden for det teknisk-naturvidenskabelige områdes ændrede holdning til teknologi i undervisningen, der er med sandsynlighed kan tilskrives coronapandemien. Ved hjælp af en multivariatanalyse baseret på fire enslydende spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige teknisk-naturvidenskabelige deltagerne (N=66) i Aarhus Universitets adjunktpædagogikum umiddelbart ét år før og ét år efter pandemiens udbrud, identificeres der fire temaer af signifikante ændringer i deltagernes holdning til teknologi i undervisningen. Undersøgelsen viser en generelt og signifikant øget, positiv holdning til teknologi i undervisningen og interesse i de elementer, der omhandler pædagogiske metoder og modeller, teknologiens potentiale og rolle samt brugen af videokonference og video. Endvidere er der en signifikant øget interesse i vidensdeling med kolleger og pædagogisk support. Ingen negative holdningsændringer blev identificeret. Undersøgelsen peger således på et stort aktuelt potentiale for undervisningsudvikling og pædagogisk kompetenceudvikling i brug af teknologi på universiteterne, da de holdningsmæssige barrierer blandt undervisere, der før blev anset for vanskelige at overkomme, måske er ved at nedbrydes. The article investigates university science assistant professors and postdocs change of attitude towards technology in teaching and learning that is most likely attributed to the Covid-19 pandemic. Using a multivariate analysis based on identical surveys pre and post the outbreak among all assistant professors and postdocs enrolled in the required teacher professional development programme (N = 66) at Aarhus University, four statistically significant themes of change of attitude towards educational technology are identified. The changes are: an increased interest in pedagogical methods and models for technology in teaching and learning, an increased interest in the educational potential and role of the technology, an increased interest in video conference and video, andan increased interest in knowledge sharing and pedagogical support on technology. No adverse changes are identified. Consequently, the investigation identifies a considerable topical potential to overcome the difficult barriers associated with educators’ attitudes towards technology in teaching and learning and the potential for educational and professional development on educational technology.

Artiklen undersøger elevers mestringsoplevelser under nødundervisningen i forbindelse med Covid-19-skolelukningerne. Tidligere forskning har vist, at undervisningskonteksten og den sociale kontekst påvirker elevernes mestringsoplevelser, og der er således grund til at antage, at den nye situation med nye former for undervisning online på distance med hjemmet som ramme har store konsekvenser herpå. Artiklen baserer sig på survey-data fra elever i seks kommuner indsamlet midt i Covid-19-nedlukningen. Baseret på en multipel lineær OLS regressionsanalyse viser artiklen, at størstedelen af variansen i elevernes mestringsoplevelse forklares af deres oplevelse af nødundervisningen, men også rammerne for undervisningen og forskellige typer af undervisningsaktiviteter forklarer en del. Samtidig ses der forskelle ift. både køn og socioøkonomisk status. Artiklen udpeger opmærksomhedspunkter, hvis vi fremadrettet som en del af grundskolens undervisning skal lære eleverne at deltage i online læringsfællesskaber med henblik på at forberede dem til fremtidens globale samfund, hvor digitale teknologier er værdifulde arbejdsredskaber

COVID-19 is the infectious disease caused by coronavirus SARS-CoV-2. The most common symptoms of COVID-19 are dry cough, tiredness and fever. Most patients recover from COVID-19 within a few weeks, but some patients have symptoms lasting for weeks or even months after recovery from acute illness, such as fatigue, shortness of breath and cough. This is a review of what we currently know about the clinical disease and its severity as well as which diagnostic strategies are recommended during and after hospital admission. COVID-19 is the infectious disease caused by coronavirus SARS-CoV-2. The most common symptoms of COVID-19 are dry cough, tiredness and fever. Most patients recover from COVID-19 within a few weeks, but some patients have symptoms lasting for weeks or even months after recovery from acute illness, such as fatigue, shortness of breath and cough. This is a review of what we currently know about the clinical disease and its severity as well as which diagnostic strategies are recommended during and after hospital admission.

Oplægget samler og diskuterer erfaringer fra tre forskellige cases - kurser fra ST på AU - der inkluderer laboratorieundervisning. Hvilke valg er truffet ift. forårets COVID 19 nedlukning (online, simulation, video, padlet mm)? Hvilke muligheder og udfordringer relateret til studerendes læring fremhæves af underviserne? Hvilke fremadrettede perspektiver kan fremhæves - er der ideer og tilgange, der tages med videre?

DEBAT: Alt peger på, at der er stor social ulighed forbundet med smitte af covid-19. Derfor bør mundbind gøres mere frit tilgængelige i akutte situationer, hvor smittetrykket stiger, skriver Helle Terkildsen Maindal.

Da Danmark gik i såkaldt ’lockdown’ i marts 2020, lukkede også en stor del af tilbud og indsatser på udsatte- og rusmiddelområdet ned. Denne artikel har fokus på, hvordan nedlukningen blev håndteret i kommuner, regioner og sociale organisationer.

In 2019, the EU adopted the Preventive Restructuring Directive to introduce harmonisation enabling viable enterprises and entrepreneurs that are in financial difficulties to have access to effective national preventive restructuring frameworks a so that they can continue operating. A harmonised standard to deal with distressed debt and allow for early restructurings was seen as a key component for a competitive and integrated European capital market. In this context, the authors came together in a comparative piece entitled ‘Restructuring Europe –The EU Preventive Restructuring Framework: a Hole in One?’ that mapped selected jurisdictions’ (Denmark, France, Germany, the Netherlands and the United Kingdom) preventive restructuring frameworks against the background of the Directive’s objectives and provisions. Eighteen months later and as the implementation period is coming to an end, this article revisits those findings and offers a comparative update on the implementation process. This article also includes additional perspectives on the impact that recent events, such as the COVID-19 Pandemic, had and are having on the nature and progress of the Member States towards the introduction and improvement of preventive restructuring frameworks.

Datarapport – børn 3-6 + forældre