• COVID-19
• Publicationsclose
• Other research productsclose
• 2013-2022close
• Closed Access close
• DK close
• VBN close

Debat: Vi har afsat 4 milliarder til COVID-19 uden en strategi for, hvordan vi får mest for pengeneNår der skal indkøbes for hurtigt på politikernes anvisninger, er der større risiko for fejl, og der bliver ikke altid kanaliseret tilstrækkelige ressourcer, tid og ledelsesfokus til at optimere den offentlige indkøbsproces. Så hermed en opfordring: Afsæt en del af de 4 milliarder kroner til forebyggende indkøbsarbejde og samarbejde med industrien, skriver sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers i debatindlæg.Lars Holger Ehlers 22/09/2021Del:FacebookTwitterLinkedInEmailVigtigheden af at prioritere innovation i den offentlige indkøbsforretning er en aktuel problemstilling både herhjemme og i udlandet. En stor undersøgelse foretaget af EU Kommissionen konkluderede således allerede i 2013, at risiko for fejl, korruption, in-effektivitet og for høje indkøbspriser var et stort problem i sundhedsvæsenet i alle EU-lande. Indkøbsområdet bør gives flere administrative ressourcer, længere tid til at forberede indkøb, og samarbejde med industrien bør generelt have større ledelsesfokus.Herhjemme taler og skriver man ikke meget om offentlige indkøb, medmindre pressen pludselig får kendskab til en sag om misbrug af offentlige midler eller manglende levering af serviceydelser. Omvendt omtales godt offentligt indkøbsarbejde stort set aldrig, og det giver sjældent ekstra i lønposen hos den offentlige indkøber.Betydningen af et godt samarbejde mellem industri og offentlige forhandlere blev ellers for alvor illustreret ved forkøbsaftalerne om udvikling og markedsføring af COVID-19 vacciner. Uden disse kontrakter (og det store bagvedliggende bureaukratiske arbejde) var der næppe skabt de samme incitamenter i industrien til at opprioritere forskningen, og verdenssamfundet havde ikke fået vaccinerne lige så hurtigt på markedet.Senere blev kontrakterne desuden udskældt, da leveringssikkerheden ikke var tilstrækkeligt forhandlet på plads fra begyndelsen. Begge episoder er eklatante eksempler på, hvordan den offentlige indkøbsforretning kan have kæmpe betydning for samfundet både positivt og negativt.Gode modeller sparer store beløbInnovative indkøbsmodeller kan, alt afhængig af omstændighederne, konstrueres på forskellig vis. Medicinrådets samarbejde med kliniske specialister og offentlige indkøbere i Amgros er et konkret eksempel, hvor der er sparet millioner af kroner gennem udvikling af en innovativ model for analog konkurrence.Kontrakterne på ambulanceområdet er et andet eksempel, hvor de seneste udbudsrunder har givet mange millioner kroner i årlige besparelser, fordi opgavedelingen er optimeret, og kompetencerne til at gennemføre udbud og kontraktindgåelse i det offentlige er forbedret.På det seneste er det også lykkedes med flere innovative købsmodeller i offentligt-private-samarbejde, så danske patienter kan få adgang til meget dyr medicin til behandling af sjældne sygdomme. Medicin, som vi ellers ikke ville have råd til. De midler, som er sparet igennem innovative offentlige indkøbsforretninger, gives ikke tilbage til skatteyderne, men giver til gengæld mulighed for indkøb af flere andre ydelser til borgerne.Kendetegnende for de ’gode’ eksempler er tid, prioritering og ledelsesfokus i det offentlige sundhedsvæsen. Når disse omstændigheder er gældende, har vi i Danmark et sundhedsvæsen, som langt hen ad vejen er i stand til at maksimere værdien per skattekrone uden hverken korruption eller problemer med forringet kvalitet, unødige forsinkelser eller meget høje indkøbspriser.Har vi intet lært?Men det kan også gå rygende galt, når det offentlige sundhedsvæsen skal handle for hurtigt efter politikernes anvisninger.I det forgangne år har vi desværre set alt for mange eksempler på dette i forbindelse med coronakrisen og udmøntningen af ’krigskassen’, som sidste år blev afsat til corona-bekæmpelsen.Der har været historier i pressen om overnormal profit hos private leverandører, som drev corona-relaterede aktiviteter på vegne af det offentlige. Vi har set kontrakter med skandaleramt virksomhed, som medførte kvalitetsproblemer og et retsligt efterspil. Og den seneste historie i pressen om varetagelse af fritvalgsordningen, hvor et privat firma har fået en betaling fra det offentlige svarende til en pris per vaccination på 5.000 kroner, er blevet betegnet som “fuldstændig urimelig brug af skatteydernes penge”. Vi har set eksempler på forsyningsproblemer og alt for mange sager i pressen, som har svækket befolkningens tillid til den offentlige forvaltning. Og hvad har vi lært af dette?Læser man finanslovsudspillet, har vi tilsyneladende intet lært. Der afsættes fire milliarder kroner, som kun skal bruges, hvis vi får behov for det. Det er en pulje reserveret til ”krigsførelse”, der i lighed med scenariet på seneste finanslov, kan aktiveres ved behov for at sikre handlerum til at håndtere udfordringer som følge af COVID-19.Det ligner med andre ord en gentagelse af opskriften på endnu en gang at risikere dårligt offentligt købmandsskab. Når der skal indkøbes for hurtigt på politikernes anvisninger, er der større risiko for fejl, og der bliver ikke altid kanaliseret tilstrækkelige ressourcer, tid og ledelsesfokus til at optimere den offentlige indkøbsproces.Afsæt penge til forebyggende procesSå hermed en opfordring: Afsæt en del af de 4 milliarder kroner til forebyggende indkøbsarbejde og samarbejde med industrien. Nedsæt en ekspertgruppe, som skal indsamle erfaringer på godt og dårligt samarbejde mellem industri og sundhedsvæsen fra de seneste 2 år. Lav forarbejdet til konkurrenceudsættelse af forskellige typer af opgaver i et pandemiberedskab, udarbejd skuffekontrakter på forskellige typer af opgaver, indgå i dialog og samarbejde med private virksomheder om muligheder for hurtig løsning af potentielle opgaver. Brug en del af midlerne til at udmønte life science-strategiens ønsker om innovative aftaler.Der er et stort behov for at oparbejde erfaring i det offentlige sundhedsvæsen med innovative indkøbsmodeller, som senere kan komme både industrien, sundhedsvæsenet og patienterne til gode. Det gælder eksempelvis områder som sjældne sygdomme og antibiotika, hvor der er behov for flere af sådanne modeller.Mit gæt vil være, at der i sidste ende både er mange millioner og et forbedret serviceniveau at hente ved at undgå endnu et år med eksempler på forhastede indkøbsaftaler. Der er mulighed for at undgå de samme problemer igen og sprede de gode erfaringer til et endnu bedre fremtidigt offentlig-privat samarbejde.

Strategic government interventions in public education have shifted and blurred the boundaries between state, market and civil society modes of governance. Within this matrix of interdependent relations, schools operate under increasingly hybrid accountability arrangements in which public accountability can both complement and compete with market and social regimes and their associated institutional logics, goals, values and mechanisms. During the first wave of the COVID-19 pandemic, however, national governments implemented a wide range of emergency measures which had consequences for the mixes and layers of school accountabilities. This article examines the principal policy changes in Denmark, England and Italy. Drawing on state theories and the concept of ‘hybrid accountability’, semi-structured interviews with national and local policymakers and school practitioners were analysed thematically. While cultural nuances exist between the cases, our findings reveal that state interventions reinforce a public–professional accountability hybrid and hierarchies of control and command within and outside networks. Concomitantly, state non-interventions and the distinct underlying institutional logics associated with national large-scale assessments suggest policy inertia with implications for professional accountability and institutionalised change. Future research might investigate whether educators’ experiences influence the direction of national and local accountability policy reforms in a post-pandemic era.

Inflammation is increasingly recognised as a causal factor in the development and progression of cardiovascular disease. With the introduction of immune checkpoint inhibitors in oncology and the ongoing COVID-19 pandemic the role of the immune system in myocardial inflammation (myocarditis) and subsequent inflammatory cardiomyopathy has once again regained attention. In this review, we want to bring myocardial inflammation to the clinician's attention and provide up-to-date knowledge on its diagnostic workup, prognostication, and current management recommendations.

The communication from leaders during a time of crisis significantly impacts how the crisis unfolds. Leaders also play a decisive role in fostering either virtuous or vicious dynamics when organizations are torn between competing demands(Pradies et al., 2020; Smith, 2014). But never has it been morepressing for organizational leaders to be mindful of what andhow they communicate than in the COVID-19 crisis. In manycases, the current pandemic has surfaced the “invisible currents of paradox” (Quinn & Nujella, 2017, p. vii) operating within organizations, making it vital for leaders to craft messages that align people’s beliefs and actions and mobilize them towards a common goal.

The purpose of this article is to present the key findings from a survey performed across the faculties at Aalborg University (AAU) on students’ transition to online education, during the Danish quarantine in spring 2020. We highlight important takeaways that are deemed relevant to the ongoing digital transition process at AAU and the evaluation thereof, discuss students’ experiences in the locally anchored settings and compare findings in a broader context. For our analysis, we utilize NLP transformers and topic modelling to present an overview of themes discussed by the students. Further, we perform bibliometric analyses to gain insights on similar studies published during COVID-19. The study highlights central themes, challenges, and opportunities from a student perspective, and evaluates these within the scope of the PBL model. The study highlights the complex structure of student bodies, showing diverse preferences and effects of moving education online. Social aspects of learning suffered for most, posing challenges for both teaching and group work. Students generally reported positively on the use of recorded lectures, providing opportunities for future blended/flipped learning environments. We discuss the implications for creating hybrid/blended approaches that integrate online and physical learning spaces.

Activation has no real answer to the new challenges in the labour market after covid-19 and new efforts are to be foreseen.

Coronakrisen har understreget behovet for at tænke nyt også om den økonomiske model og den endeløse fokus på vækst.

Increasing use of digital tools in university teaching has attracted scholarly attention on the interaction between pedagogic design and digital technologies. The accelerated transition to online learning following the crisis of COVID-19 has raised a number of questions regarding the tie between technological affordances and learning strategies, especially with regard to the role of dialogue in learning. Based on a questionnaire with 51 postgraduate students in a PBL-university, where collaborative interaction and dialogic processes are regarded as integral to the PBL-method, this study investigates how students navigated the altered learning environment. We found that students’ experiences with online teaching denote reduced affordances for learning. They experienced decreased co-involvement in decision-making, decreased dialogic collaboration and a changed pedagogic setup that did not support learning through discursive meaning negotiations. Thus, whilst dialogues can be transformed by digital technology, these changes are not necessarily productive when taking into account the ideal of democratic discourse. Arguably, the digital transformation will continue to evolve and to influence the quality of university teaching. The paper concludes by discussing the potential of democratic dialogic teaching to stimulate learning ecologies in online and hybrid learning environments. Increasing use of digital tools in university teaching has drawn scholarly attention to the interaction between pedagogical design and digital technologies. The accelerated transition to online learning following the COVID-19 crisis has raised several questions regarding the links between technological affordances and learning strategies, especially with regard to the role of dialogue in learning. Based on a survey of 51 postgraduate students in a Danish university with Problem Based Learning as explicit teaching strategy, where collaborative interaction and dialogue are regarded as integral to learning, this study investigates how students navigated the altered learning environment. We found that students’ experiences with online teaching demonstrate reduced affordances for learning. They experienced decreased co-involvement in decision-making, decreased collaboration and a changed pedagogical setup that did not support learning through discursive meaning negotiations. Thus, whilst dialogues can be transformed by digital technology, these changes are not necessarily productive within an environment which emphasises democratic discourse. Arguably, the digital transformation will continue to evolve and influence the quality of university teaching. Our paper concludes by discussing the potential of democratic dialogic teaching to stimulate learning ecologies in online and hybrid learning environments.

This chapter reflects on ‘Technologies of InclusiveWell-Being’ related tothe evolution of the health sector. The editorial team’s three volumes realized to date are overviewed aligned with contemporary related literatures in the field. Areflection on Covid-19 precedes a closing section consideration on the future ‘Technologies of Inclusive Well-Being’ and digital wellness impact in healthcare.