• COVID-19
• Publicationsclose
• Research dataclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• Closed Access close
• Danish close
• COVID-19 close

Da corona-pandemien medførte suspendering af beskæftigelsesindsatsen i foråret 2020, var ledige borgere ikke længere forpligtet til at deltage i samtaler med jobcentret. Alligevel valgte en stor del af borgerne at fastholde kontakten til deres rådgiver i jobcentret. I denne artikel undersøger vi, hvorfor borgerne valgte at fastholde kontakten, og hvilken betydning relationen til rådgiver har for borgernes oplevelse af beskæftigelsesindsatsen.

During the SARS-CoV-2 pandemic, testing of suspected cases in Denmark has recently been limited to those who were critically ill. This has left an increasing number of unregistered infections in the society, obscured quantification and impacted lived lives. This case story reports a possible mild SARS-CoV-2 infection in a healthy young man in his twenties. Due to strategic guidelines, he was never tested for SARS-CoV-2, but the medical record was highly suspicious for infection. Besides the well-known symptoms of SARS-CoV-2, this case also reports total anosmia and ageusia.

Bolig og hjem er ikke det samme. Hvor boligen er de fysiske rammer, arkitektur, rumfordeling, materialer og inventar, har hjemmet at gøre med hjemfølelse og fornemmelsen af at høre til. Forskellen er, at en bolig er en bolig, fordi den formelt er defineret som det. Et hjem er kun et hjem, hvis nogen siger, det er det – her er det relationen mellem beboer og hjem, der er definerende, ikke formalia.I den moderne vestlige verden er boligen i udstrakt grad vores hjem. Det fortæller noget om vores opfattelse af sted, om forankring og om den udprægede grad af individualisme, der hersker i vores kultur. For det meste er hjemfølelsen ikke noget, vi tænker over, midt i hverdagens trummerum af gøremål og ærinder. Den dykker kun glimtvis op, når vi skal flytte eller ved andre større ændringer i vores hverdagsliv. Generelt er vi alle hjemmeblinde: Vi ser ikke vores hjem, før vi føler, vi er ved at miste det. . Nedlukningen har været en anledning til at tænke over vores livsprioriteringer. Men coronanedlukningen har også rykket ved nogle grundlæggende forestillinger om boligliv og åbnet for en gentænkning af den måde, vi har indrettet vores samfund på. Særligt har nedlukningen igen sat den historisk forankrede forestilling om boligens modsætning til arbejdet til diskussion. Den hidtidige konservatisme er i skred. Også fordi hjemmearbejdet hænger tæt sammen med work-life-balancen, med flyttemønstre og boligvalg og med adgangen til fællesskab. Vores forståelse af arbejdet hænger nemlig tæt sammen med vores opfattelse af hjem. Når balancen mellem arbejde og hjem forandres, har det betydning for vores forståelse af forankring.

Kapitlet analyserer COVID-19s effekt på transport og byliv. Der fokuseres i særdeleshed på de reguleringstiltag og diskussioner som "sociale afstandsregler" har medført. Kapitlet præsenterer dels en kort analyse af disses betydning for bylivet, dels et teoretisk og analytisk bidrag.

Artiklen beskriver nogle forløb i SARS epidemien fra efteråret 2002 til sommeren 2003 i Hong Kong. Epidemien blev starten på samarbejdet mellem universitet i Hong Kong og Aalborg Universiter, hvor man i en årrække har forsket i udviklingen af ventilationssystemer der kan forhindre sygdomsspredning på hospitaler og sengestuer.  

This is a case report of a 68-year-old female referred to the SARS-CoV-2 ward with one week of intermittent fever and three days of progressive loss of vision. Laboratory work-up revealed severe coagulopathy, thrombocytopenia and hyperleukocytosis. MRI showed multiple ischaemic cortical lesions. Acute treatment with all-trans retinoic acid and cytoreduction was started and coagulation parameters corrected. Patients referred to pandemic wards must undergo stringent examination and be referred for further evaluation irrespective of suspected severe acute respiratory syndrome coronavirus-2 infection.