• COVID-19
• Publicationsclose
• Research softwareclose
• Other research productsclose
• DK close
• Danish close
• Online Research Database In Technology close
• COVID-19 close

Gennem tiderne har vi haft forskellige pandemier. Men med coronapandemien er det blevet tydeligt, at det er virus transporteret i dråber, i luften og ved nærkontakt, der er problemet. Det betyder, at vi skal revidere kravene til indeluft og tage højde for infektionsrisiko. Vi er nødt til at revolutionere måden, hvorpå vi ventilerer, filtrerer og renser luften i vores bygninger og offentlige opholdsrum, for at vi kan være langt bedre rustet, end vi er i dag, når næste pandemi rammer. Det kalder på et paradigmeskifte. Sammen med 40 internationale forskere fra 14 lande har vi skrevet en artikel, som er blevet publiceret i tidsskriftet Science med titlen ”A paradigm shift to combat indoor respiratory infection” (Morawska et al. 2021). Vores hovedbudskab er, at fokus i bygningsreglementer, standarder og guidelines vedrørende indeluftkvalitet bør opprioriteres og ændres fra komfort til helbred. Det betyder, at kvaliteten af luft i bygninger, hvor der færdes mennesker, skal prioriteres i en helt anden grad, end den bliver i dag. Når der i dag tales om god luftkvalitet, er der i de fleste tilfælde kun fokus på komfort, altså temperatur, og behagelig luft (EN 16798, 2020). Det bør ændres, så der fremover bliver taget højde for helbred og infektionsrisiko gennem indeluften, ligesom man i dag tager højde for helbredet gennem krav til håndtering af vand og fødevarer. I dag bliver luftens kvalitet prioriteret med hensyn til helbred hovedsagelig på sygehusene eller i andre specielle miljøer. Men det vil kræve et paradigmeskifte inden for bygningers tekniske installationer, hvis det samme skal gælde i alle bygninger.

Ligesom der er sundhedsrelaterede regler for fødevarer og vand, skal der også sættes krav til den luft, vi indånder i bygninger. COVID-19 har gjort os opmærksomme på, hvor farlig den luft, vi indånder, kan være. Historisk har der før været et stort fokus på luftkvalitet, nemlig efter tuberkulosen for alvor brød ud i 1800-tallet. Ligesom der er sundhedsrelaterede regler for fødevarer og vand, skal der også sættes krav til den luft, vi indånder i bygninger. COVID-19 har gjort os opmærksomme på, hvor farlig den luft, vi indånder, kan være. Historisk har der før været et stort fokus på luftkvalitet, nemlig efter tuberkulosen for alvor brød ud i 1800-tallet.

Offentlig transport er en kritisk service i København, fordi mange beboere ikke ejer en bil, og under mange omstændigheder er bilkørsel ikke praktisk i byens centrum på grund af smalle veje og manglende parkering. Som svar på COVID-19 har de danske sundhedsmyndigheder fastlagt en minimumspolitik for social afstand på 1 meter i det offentlige rum. Følgende undersøgelse simulerer passagerernes flow på tre repræsentative stationer i den københavnske metro for at afgøre, om disse afstandskrav kan overholdes, samt om eventuelle fysiske ændringer bør foretages. Undersøgelsen udføres med en mikrosimulering i Bentley Legion af passagerstrømmen på tre stationer med små, mellemstore og store trafikstrømme. Simuleringen er agentbaseret, og den individuelle objektive funktion er minimering af omkostninger i henhold til gåafstand, komfort og frustration. Resultaterne viser, at for de fleste stationer, er den fysiske infrastruktur og den forventede trafikstrøm forenelige med målene for social afstand. For nogle få af de mest efterspurgte stationer, især dem, der fungerer som intermodale knudepunkter, er der imidlertid store vanskeligheder med at opnå de ønskede sociale afstandsforanstaltninger. Især den intermodale hubstation, Nørreport, har ikke korridorer og rulletrapper, der fordeles korrekt i henhold til fodgængerstrømmen. Denne station er under jorden, og det er desværre ikke let at ændre i infrastrukturen for dette knudepunkt.

Danmark har som resten af verden forsøgt at begrænse COVID-19-pandemien siden foråret 2020 gennem en række tiltag. Et af dem var den nationale nedlukning af samfundet i marts 2020, hvor undervisning gik online, og mange danskere måtte arbejde hjemmefra eller blev sendt hjem fra arbejdet. Den markant ændrede hverdag påvirkede vores kost- og aktivitetsvaner. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en dataindsamling i marts-april 2020 under første COVID-19 bølge blandt 1.346 danskere i alderen 18-651 for at belyse nedlukningens effekt på voksne danskeres kost- og aktivitetsvaner.

Covid 19-pamdemien satte skub i lystfiskeriet

Køle- og Varmepumpeforum blev afholdt for anden gang den 4. oktober 2021. Det var en stor glæde for arrangørerne at vi langt om længe kunne afholde arrangementet, som grundet COVID-19 var blevet udsat af flere omgange i håbet om at vi kunne samle de danske interessenter indenfor fagområdet til et fysisk møde. Dette lykkedes i allerhøjeste grad. Næsten 300 deltagere var til stede ved dagen, og de benyttede lejligheden til at møde og udveksle nyt fra branchen med samarbejdspartnere, forretningsforbindelser, gode bekendte og nye ansigter med samme faglige interesse. Arrangementet Køle- og Varmepumpeforum er en fælles afholdelse af Dansk Køledag og Symposiet Advances in Refrigeration and Heat Pump Technology, som begge har flere år på bagen som uafhængige arrangementer. Dansk Køledag arrangeres af foreningen af samme navn med fokus på at give deltagerne en faglig opdatering indenfor køleteknikken. Symposiet arrangeres af DTU og Teknologisk Institut med fokus på formidling af nye resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter delvist finansieret af med offentlig støtte fx fra EUDP, Elforsk og Det Frie Forskningsråd. Dagen blev afholdt med præsentationer i tre spor – to for Dansk Køledag og et for symposiet – efter en indledende hovedtale ved Marc Chasserot fra ATMOsphere (formerly shecco). Han åbnede dagen med at fokusere på naturlige kølemidlers potentiale og udfordringerne ved implementering af disse på verdensplan, i høj grad som kontrast til syntetiske kølemidler – eller med hans ord Clean vs. Dirty Cooling. I Dansk Køledags spor 1 blev der også fokuseret på kølemidler og deres miljøpåvirkning, samt regler relateret til dette. Spor 2 havde et mere teknisk fokus omkring store varmepumper, ammoniak som kølemiddel og nyt software. Symposiet blev startet af et indlæg fra Riley Barta, Technische Universität Dresden, som præsenterede seneste Trends inden for køling og varmepumper set fra et mere internationalt perspektiv. De øvrige indlæg dækkede fx soldrevet vaccinekøling, luft som varmekilde for store varmepumper og køling af elektronik-komponenter. Arrangørerne vil hermed takke alle talere og deltagere for deres bidrag til at gøre dagen til en succes, som det har været en stor fornøjelse for os at få lov til at arrangere.

Hvordan bør fremtidens boliger, kontorer og bygninger indrettes, så større robusthed opnås ift. COVID-19 og kommende pandemier? Dette har bl.a. medicinere fra Statens Seruminstitut, ventilationsteknikere og arkitekter undersøgt. Håbet er at dette projekt fremadrettet vil danne grundlag for videre forskning og indsatser for at vores bygninger og fremtidige byggerier bliver sundere, bedre og med væsentlig reduceret smitte risiko imellem mennesker. Denne rapport er kommet til, ved et stærkt samarbejde mellem ildsjæle indenfor medicin, ventilation og arkitektur. Inden projektet fik den fornødne økonomiske støtte og blev igangsat, er der udført et stort forarbejde. Dette forarbejde blev opstartet umiddelbart efter vores Statsminister lukkede Danmark ned den 11. marts 2020. Hen over foråret og sommeren 2020 blev projektopgaven defineret og sent efterår 2020 kunne projektarbejdet opstartes, da den nødvendige finansiering blev tilvejebragt. Rapporten er opdelt i 5 tekniske dele, som alle kan læses individuelt. De omhandler medicinske-, arkitekt-, ventilations- og drift og vedligeholdsperspektiverne for begrænsning af smittespredning i bygninger samt en rapport del der omhandler målemetoder.Rapporten er til sidst samlet et mere populistisk skrevet Resumé, som tager udgangspunkt i de vigtigste punkter fra de tekniske dele af rapporten. Sluttelig er der udarbejdet en konklusion. Resumé og konklusion findes i Del 6 og 7.Inden rapporten blev færdigskrevet, blev der afholdt en konsensuskonference med udvalgte deltagere, rapporten fra denne konference findes i Del 8 – bilag 1.

Nogle smitsomme sygdomme, heriblandt COVID-19, spreder sig hovedsageligt ved fysisk kontakt og gennem store dråber fra næse og mund. Imidlertid kan der også være risiko for smitte via aerosoler fra hoste, nys, vejrtrækning, tale osv. COVID-19 har vist sig at kunne overleve i luften i mere end en time. Derfor kan ventilation bidrage til at forebygge luftbåren smittespredning, særligt i offentlige bygninger, såsom kontorer, institutioner, butikker og restauranter, samt offentlige transportmidler, såsom busser og tog.